Jeg hedder Mie Gabrielle Bolesen og er fra årgang 1973. Jeg er vokset op med stave og læse problemer, specialklasse og har mærket på min egen krop, at stave og læse problemer handler om meget andet end besvær med ord og bogstaver der driller, for mig handlede det i den grad også om mit eget manglende selvværd, som har været hæmmende for min udvikling og de valg jeg har truffet gennem livet.

Da jeg i 1990 skulle vælge uddannelse, droppede jeg hurtigt drømmen om at uddanne mig til fotograf og valgte i stedet at blive skovarbejder, fordi jeg ikke troede på, at jeg kunne. I 2006 gik jeg ned med en depression efter en skilsmisse, -her begyndte jeg langsomt at se mig selv indefra og tog en kropsterapeut- og coachuddannelse med fokus på mine følelser, tanker og overbevisninger. Jeg opdagede, at alt guldet lå gemt inde i mig, og jeg fandt langsomt ind til mine styrker og mit selvværd voksede, hvilket mine indlæring og udviklings muligheder også gjorde. Jeg fik modet til at læse og skrive, rejse på egen hånd, tale fremmet sprog, besidde en lederstilling og modet til, at stå frem med min udfordring med stave og læse problemer.

Min mission med mit firma er derfor at få dig til At Se Dig Selv, inde fra, hjælpe dig til at finde ind til de ressourcer, du gemmer på. Jeg vil gerne være med til at indgyde dig mod, så du selv kan finde den udholdenhed, der skal til for at forfølge din drøm.

Jeg hjælper gennem krops terapi og foto – coaching.  Foruden at hjælpe i dybden med krops terapi og foto – coaching, tager jeg også ud og holder foredrag om selvværd og hvilken stor betydning det har for den måde vi lever vores liv på.

Jeg er uddannet:

  • Krops terapeut
  • Coach
  • Skygge vejleder
  • Selvkærligheds guid.

Jeg synes Mie Gabrielle er rolig, troværdig, tillidsvækkende, lyttende, stille, seriøs, omsorgsfuld...
Jeg føler mig i trygge hænder, når jeg er hos hende, føler hun viser omsorg og forståelse for det jeg kommer med, og har brug for hjælp til. Føler hun behandler mine udtagelser professionelt og fortroligt. Mie Gabrielle er for mig en jeg tør fortælle alt, uden at være bange for hun dømmer mig...
Hun kan virke genert og lidt stille, men jeg har med tiden lært at det dækker over kærlighed og forståelse og medfølelse, frem for usikkerhed...

Mange kærlige tanker

Brith :-)